Tarte tatin med fersken og brombær
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 210° C/190° C varmluft.
Hæld sukkeret på en 24cm ovnfast stegepande eller tarte tatin-pande, og varm forsigtigt op uden at røre, indtil det er gyldenbrunt og karamelliseret. Tag sukkeret af varmen, så snart det bliver mørkebrunt, for ikke at brænde karamellen.
Tilsæt 25 g Lurpak® Usaltet Smør, og rør godt, indtil det er helt blandet med karamellen.
Kom vaniljekorn, vaniljestang og stjerneanis i karamellen, og rør rundt.
Drys brombærrene over karamellen, og læg herefter de halve ferskener med snitfladen nedad oven på brombærrene og karamellen.
Skær butterdejen i en cirkel, der er lidt større end pandens omkreds.
Læg dejen over frugten i panden, og pres den ned omkring fersknerne.
Prik dejen over det hele med spidsen af en skarp kniv.
Bag i ovnen i 15 minutter, indtil dejen er gyldenbrun og gennembagt – frugten skal stadig være fast.
Lad tærten køle af i 5 minutter, inden den vendes ud på et fad og serveres med creme fraiche.